Lyden af Donald Judd

Listening to Donald Judd af Stephen VitielloJeg har fra PostEverything lige bestilt den amerikanske lydkunstner Stephen Vitiellos nye CD “Listening to Donald Judd”, der bestÃ¥r af lyde af den permanente installation af Judds værker i Marfa, Texas.

Umiddelbart kan det lyde håbløst at optage lyden af en stribe minimalistiske beton- og aluminiumskulpturer, der siden 80erne har stået bom stille og glimtet i solen i den texanske ørken. Eller minimalt i hvet fald.

På pladeselvskabet Sub Rosas hjemmeside, der står bag en stribe gode udgivelser, kan man om om projektet læse:

“High-precision microphones are placed directly on the surface of Judd’s “specific objects.” They capture a subtle combination of sounds resonating through the artwork and ambient sounds. (…) I was there to somehow record the elusive Marfa Lights that appear almost nightly in the sky. They were easy to see but impossible to record with my small photocell and borrowed telescope. Sounds were captured in and around the Donald Judd installations at Chinati, in a glider, in fields of grasshoppers and along some unknown street. Marfa is a very quiet town. The most significant sound event is when the train comes through each day which can happen at any time of day or night.”

Det lyder som om Vitiello blander reallydsoptagelser a la fx Toshiya Tsunoda med optagelser, hvor lyset via en fotocelle omformes til et signal, der så fortolkes akustisk. En art synæstetisk oversættelse af et fysisk fænomen til et andet. En oversættelse, der unægteligt må gøre det noget nemmere at få klemt lyd ud af en betonskulptur.

Udfra beskrivelsen af udgivelsen lyder den til at lægge sig i rækken lydværker, der approprierer andre kunstværker og bruger dem som sit akustiske udgangspunkt. Fx udgav svenske Carl Michael von Hausswolff i 2006 “Leeched” pÃ¥ pladeselvskabet Raster-Noton. PÃ¥ udgivelsen havde Hausswolff iglet sig fast pÃ¥ eksisterende kunstværker af bl.a. Olafur Eliasson, Carsten Höller og Richard D. James og suget lyd ud af dem. Lyd, der sÃ¥ kunne udgives som et selvstændigt værk, der dog trak tungeveksler pÃ¥ de konnotationer som kunstværkerne og ikke mindst kunstnerne bragte til Hausswolffs lyde.

Et andet eksempel kunne være Jacob Kirkegaards akustiske optagelser, der bruger eksisterende rum og bygningsværker som instrument. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Kirkegaard imens han skabte et lydportræt af kunstmuseet ARKEN. Kirkegaard fik med et minimalt imput ARKENs spektakulære arkitektur til at ressonere og skabe en art feed back, så rummene selv skabte lyd. Læs mere om lydprotrættet her (klik på scarp og ARK) eller download værket fra ARKENs hjemmeside.

Som med alle denne type kunstværker, der oversætter en type information til en anden mÃ¥ man selvfølgelig spørge til hvorfor netop den type oversættelse er valgt, og hvad forholdet mellem informationskilden og outputtet er. Man kunne mÃ¥ske gisne om, at hvis man hænger i en paraglider med en fotocelle og et teleskop – sÃ¥ er det ikke sÃ¥ meget tilbage af Judds værker, men tilgengæld ret meget paraglider og teleskop.

Men alligevel – lyden af Judd – den skal man da høre! Jeg følger op nÃ¥r det sker..