Amalie Szigethy og Don Quixote

Magnus Kaslov glæder sig til Amalies Verden, hvor teaserne til tirsdagens episode antyder, at plottwist er, at produktionsselskabet, der producerer programmet, væger at stoppe produktionen – til seriens hovedpersoners store fortørnelse. Det er god reality-TV!

Rammefortællingen bliver pludselig handlingens dramatiske højdepunkt. Fiktionens usynlige betingelser bliver ændret, og det har konsekvenser for plottets udvikling og de centrale karakteres selvforstÃ¥else. For der er tale om fiktion. Ligegyldigt hvor mange gange man siger ‘doku’ eller ‘reality’.

Som gammel literart kom jeg i tanke om et eksempel fra 1600-tallets fiktion med slående ligheder. I andet bind af Don Quixote konfronteres Ridderen af den Bedrøvelige Skikkelse med godtfolk, der har læst første bind. Han og hans liv er for dem fiktion, og han bakser hele andet bind igennem med at det få banket ind i hovedet på læserne, at han ikke er fiktion, men ganske virkelig.

Mon ikke dramaet i Amalie-fiktionens utidige afslutning kan være med til at gøre selv samme fiktion spændende nok til, at den kan overleve? Det håber jeg.

At Don Quixote omvendt ender med, at det er den stakkels ridder, der korporligt får banket det ind i hovedet, at han er fiktion og dør ulykkelig men ved sine fulde fem, er forhåbentlig en anden historie.

— update —

Min søde hustru har gjort mig opmærksom pÃ¥, at jeg ikke har fulgt ordentligt med i reklamen, og at der er sker noget helt andet. Dvs. at ovenstÃ¥ende er ren fiktion drømt op at min egen hjerne i tomgang. Beklager – men nogen gange er fiktion bedre end virkeligheden.