Danh Vo og Flora Danica på SNM

Statens Naturhistoriske Museum samarbejder med kobbertrykker Niels Borch Jensens værksted i forbindelse med deres Flora Danica-udstilling, der åbner 20. marts.

Elleve kunstnere (John Kørner, Tal R, Per Kirkeby, Marianne Grønnow, Lise Blomberg Andersen, Danh Vo, Trine Søndergaard og Nicolai Howalt, Morten Schelde, Erik A. Frandsen og Peter Holst Henckel), der alle arbejder med Niels Borch Jensens værksted, har lavet nye værker – et hver, Søndergaard og Howalt sammen – ved hjælp af de originale kobberplader, som Flora Danica-plancherne er trykt fra. SNM har stillet pladerne og ekspertise til rÃ¥dighed.

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at det lige er et projekt efter mit hoved. Alt ved det projekt falder ned i mine (ganske rigtigt mange) interessefelter. Helt overordnet: Naturvidenskab og kunst. Mere specifikt: Flora Danica-projektet med alt dets 1700-tals oplysningsiver, krydsfeltet mellem (samtids)kunst og (natur)videnskab, trykteknik, objekter som fortættede knuder af historie og fortællinger osv. osv. Og ikke mindst kunstneren Danh Vo.

Jeg ville ønske, at jeg havde været involveret i det projekt. Det har jeg på ingen måde, men jeg er heldig nok til at kende Birgitte Rubæk fra SNM, som har stået for Flora Danica-udstillingen og dermed også samarbejdet med værkstedet, så jeg har hørt lidt til det undervejs.

Birgitte har tage en række rigtig flotte procesbilleder fra værkstedet af både kunstnerne, deres arbejde og trykkearbejdet. De er lige nu både at finde på SNMs hjemmeside og på Niels Borch Jensens facebookside. Der har også været en artikel om projektet i Børsen med Tal R og hans tryk, der blander træsnit og kobbertryk fra både nye og gamle plader, som fokus.

Jeg ringede til værkstedet for at spørge til Danh Vo’s værk til projektet og fik Niels selv i røret. Han fortalte, at de lige var ved at lave prøvetryk til Vos værk, og at jeg var velkommen til at kigge forbi. SÃ¥ jeg smed, hvad jeg havde i hænderne og cyklede til Prags Boulevard.

Vos værk bestÃ¥r i et enkelt appropriationsbegreb: Første og sidste plade fra Flora Danica genoptrykt. To forskellige, tilfældige planter adskilt af 122 Ã¥r – første bind kom i 1761 og sidste bind i 1883. Projektet blev foreslÃ¥et af G. C. Oeder, kongelig professor i botanik, i 1753 (sÃ¥ arbejdet med Flora Danica varede noget længere end de 123 Ã¥r, der tit bliver omtalt).

Det stod ikke helt klart, da jeg besøgte værkstedet, om Vo værk bliver pÃ¥ et eller to stykker papir – i en eller to rammer. Indledende ville Vo have lave et komplet genoptryk, men den ide mÃ¥tte droppes pga. af omfang og omkostninger.

Grebet er så typisk Vo, at man næsten skulle kunne have gættet det, men jeg synes så afgjort, at det fungerer. Det skyder fokus tilbage på Flora Danica. På det maniske kortlægningsarbejde, der var et projekt, der både rimer på videnskabelig/kulturel imperialisme, et mystisk objektivitetsbegreb båret af kunstnerisk syntesearbejde og samtidig konsolideringen af en dansk nationalstat og -identitet. Og som samtidig bestod af disse smukke smukke billeder. Videnskab, kunst og politik i et.

Jeg hørte vist engang Vo siger – eller læste ham sige – at man ikke behøvede at lede længere end i sin egen baghave for at finde de kulturelle perversiteter, der optager ham. Det bliver nærmest bogstaveligt talt sandt i det her værk.

Jeg chancede den og tog kamera med – og fik ok til at bruge det. Jeg kom midt i processen og var lidt tid om at spørge om lov til at fotografere. SÃ¥ jeg har ikke billeder af farven, der bliver lagt pÃ¥.

Jeg kan desværre ikke huske navnet på den trykker, som udførte prøvetrykket. Jeg kom lige til andet prøvetryk af den anden plade. Dette andettryk fik lov at beholde lidt mere farve på pladen, som altså ikke blev pudset helt så blank som ved første tryk. Forskellen var markant. Langt flere ridser og mærker blev synlige i trykket. Ujævnheder, som pladen har fra den manuelle produktion; skader, som pladen har fået gennem tiden og slibemærker, der kunne stamme fra en reparation, der har søgt at udbedre skader på et tidspunkt. Slibemærkerne kan svagt anes på et af billederne.

Beslutning blev at holde fast i det mørkere andettryk, der viste flere af de skrammer og mærker pladen har pÃ¥draget sig. Det havde jeg ogsÃ¥ holdt fast i – især til Vos værk.

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-1Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-2

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-3

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-5 Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-6

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-7 Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-8

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-9

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-10Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-11

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-12

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-13

Danh_Vo_Niels_Borch_Jensen_SNM-4

Prøvetryk af Danh Vos værk / genoptryk af første og sidste plade i Flore Danica
Nu, når jeg lægger billederne op vender tanken om, hvad det er, jeg har billeder af. Principielt er det ikke et færdigt kunstværk, inden det er godkendt og signeret af Danh Vo selv. Fra da af, ville trykkene falde ind under hans copyright, og jeg ville skulle have hans tilladelse eller købe lov gennem Copydan Billedkunst for at måtte vise billeder af dem. Men siden prøvetrykkene ikke kan regnes for værker, er der tale om genoptryk. Genoptryk af kunstværker, der er et sted mellem 250 og 130 år gamle. Om der egentlig overhoved kan tales om copyright og immaterielle rettigheder på Flora Danica-plancherne, ved jeg ikke. De er statsligt bestilt videnskab. Måske gælder der andre love, når de er klassificeret som videnskabelige illustrationer og produceret under de omstændigheder, de er. Men der er samtidig ikke tvivl om, at det er Vos konceptuelle greb, som har skubbet mig til at fotografere.

Det er Danh Vos koncept, hans autoritet som kunstner og hans vilje, der har ledt til produktionen af de nye tryk. Det er hans kunstneriske handling. Meget parallelt til de politiske beslutninger, autoriteter og viljer, der satte produktionen af Flora Danica i gang for 250 ̴r siden. Det konceptuelle greb spejler det politiske. Objektet Рblomsterne Рst̴r uforandret Рog s̴ alligevel ikke. Kontekstuelt forandret er de.