Daniélous semantiske toneforhold

 The Classes of Shrutis fra Alain Daniélous Northern Indian Music

Jeg har før skrevet om den franske musikolog Alain Daniélou, der bl.a. har beskrevet den traditionelle indiske musiks skalaer og toneforhold. Jeg faldt over Daniélou i forbindelse med den amerikanske minimalisme og specielt La Monte Young, der er direkte henviser til Daniélous bøger.

Daniélou abonnerer, som mange andre både før og nu, på den idé, at bestemte musikalske intervaller er knyttet til bestemte følelser. Det har jeg fundet mystisk og postulerende og interessant. Daniélou lavede sågar på et tidspunkt sit eget elektroniske klaverinstrument, der gjorde brug af en 36-toners skala, hvor hver tone skulle have sin egen iboende betydning. Instrumentet kaldte han meget passende for en Semantic.

Jeg har tidlige citeret nogle af hans toneintervaller og deres semantiske indhold, uden jeg har kunnet finde nogen begrundelse anden end, at de er fundet ved langvarige studier (mÃ¥ske delvist fordi jeg ikke er sÃ¥ rÃ¥ til fransk). Nu har jeg fÃ¥et læst i hans Northern Indian Music fra 1968, der er pÃ¥ engelsk, og der giver han en forklaring. Det er ifølge ham en indisk konvention, at de sÃ¥kaldte shruti-intervaller knyttes til følelsesmæssige tilstande. At det er indisk konvention og ikke han egen opfindelse fjerne lidt af mystikken for mig, men det er stadig sÃ¥ langt fra den musiktradition, jeg er bekendt med, til at det virker fascinerende og mystisk – eksotisk er mÃ¥ske det rigtige ord.

I de to skemaer øverst er listet 31 af shruti-intervallerne i forskellige klasser og det visualiseres, hvor højt eller lavt disse ligger i forholdt til ligesvævende temperatur. Hvorfor det kun er 31, der er listet, stå ikke forklaret, ligesom skemaet udviser en del inkonsekvens. De giver dog en vis overskuelighed. Og nu tror jeg, jeg er færdig med at skrive om Daniélous intervaller. Indtil videre.