Did Someone Say Participate?

Did Someone Say Participate?Som jeg skrev i den sidste post, købte jeg i Berlin bogen Did Someone Say Participate? An Atlas of Spatial Practice, der er redigeret af Markus Miessen og Shumon Basar.

Bogen består af 28 korte artikler/indlæg på mellem 2 og 15 sider, hvoraf de fleste er på ca. 6-8 og nogle enkelte er fotoserier. Did Someone Say Participate? roterer om, hvad man må kalde et radikalt udvidet arkitekturbegreb. Fra bogens introduktion:

Did Somone Say Participate? showcases a range of forward-thinking practitioners and theorists who actively tresspass – or “participate” – in naighbouring or alien knowledge-spaces. … It argues for a re-evaluation of architecture beyond the traditional definitions of built substance into the possibility of an architecture of knowledge that is being built up, importantly, by architects eschewing conventional practice and non-architects participating in space: thus beconing what is termed here “spatial practitioners”.

Arkitektur forst̴et som rumlig-ageren, hvad enten det er virtuelt, politisk, kunstnerisk, ect. Рog hvor de fleste af eksemplerne i bogen er hybrider.

Jeg har nu læst de første 11 artikler, og de er alle sammen forrygende – faktisk sÃ¥ fortjener de egentlig en post hver. Alle har haft noget interessant og ofte meget tankevækkende af sige. Og sÃ¥ de siger de allesammen præcist og kompagt pÃ¥ de fÃ¥ sider, forfatterne har fÃ¥et stillet til rÃ¥dighed.

Indlæg handler om super-kurator Hans Ulrich Obrist tværvidenskabelige praksis; om dumhed som bevidst politisk strategi og den kolosale “intelegence” det kræver at opretholde den; om arvtageren til virtual riality – augmented reality; eller den artikel jeg lige har læst, der diskuterede implikationer og variationer af outsourcing som fænomen og kortfattet og sagligt behandlede aspekter af moderne koloniasering, onlinespillenes potentialer for gaming-outsourcing til japan og USAs outsoursing af tortur til mellemøstlande med løsere torturlovgivning.

Jeg er sÃ¥ begejstert for bogen, at jeg lige nu er i dilemmat om jeg skal ‘gennem pÃ¥ den’ og kun læse lidt af gangen – eller som jeg mest har lyst – læst den cover til cover, og sÃ¥ mÃ¥ske begynde forfra. Mere end hveranden artikel har været startskud til en række ture pÃ¥ nettet for videre læsning.

Det udvidede eller mÃ¥ske nærmere omdefinerede arkitekturbegreb ligner det som Friederich von Borries anvender i den ogsÃ¥ rigtig gode bog Who’s Afraid of Niketown som den næste post handler om..