Her tales der om Darwin

Darwin udstillingen på Zoologisk MuseumJeg har kredset om Darwin de sidste måneder. Og også en smugle om Geologisk Museum (det er lidt en anden historie) og Zoologisk Museum, der har lavet en virkelig god permanent udstilling om Darwin. Den nye udstilling er i den det af museet, der tidligere husede Oceanien udstillingen. De har også lavet en ny midlertidig udstilling/afdeling de kalder magasinet, som hænger meget fint sammen med Darwin udstillingen. Den fortjener også klart at blive permanent. (Det er i øvrigt lidt en tilnærmelse at kalde dem for permanente, da der i øjeblikket er en arkitektkonkurrence i gang om udformningen af en nyt museum, der skal samle Botanisk Museum, Geologisk Museum og Zoologisk Museum til ét über-museum: Statens Naturhistoriske Museum.)

Det ligger vel egentlig lige til højrebenet at zoologisk museum var stedet man kunne lære om evolution og Darwin, men Zoologisk Museum i København har historisk haft det svært med Darwin – ikke mindst da Darwin fremsatte sin teori. En samtidig engelsk anmelder af Darwin skulle under et besøg pÃ¥ Zoologisk Museum i København have udpeget et skelet af et mellemstadie mellem to arte for sine børn, hvortil han skulle være blevet mødt med kommentaren “Her tales der ikke om Darwin” fra den danske kustode. Japetus Steenstrup, der var en stor mand i dansk zoologi og leder af museet, nægtede pure at anerkende Darwins evolutionsteori. Han havde endda lÃ¥ne en stribe forsteninger til Darwin.

Darwin udstillingen på Zoologisk Museum

Men nu er den der – udstillingen – 200 Ã¥r efter Darwin blev født – og halvandet hundrede Ã¥r efter Om Arternes Oprindelse udkom. Udstillingen er som sagt rigtig god. Den læsser præparater og dyr op pÃ¥ væggene, og det er klart den rigtige mÃ¥de at gøre det pÃ¥.. Jeg ville gerne have haft den var meget større med endnu mere information og gerne med flere perspektiver, der trækker evolutionen op til i dag. Men den er trods alt en rigtig god forhandling af populærvidenskab, kulturvidenskab, videnskabshistorie og biografi. En rimelig informationstyngde.

Udstillingsleder Hanne Strager har til udstillingen skrevet en bog. Den er også anbefalelsesværdig for en populærvidenskabelig indføring i Darwins teori og liv. Den er mest af alt som at læse en lang artikel i Weekendavisen.

Charlies R. Darwin, 1855

Når man tænker over det er det fantastisk at hovedudgivelsen af så vigtig en videnskabelig teori er fuldt ud læselig af alle om enhver. Og den er stadig spændende. Og eminent godt skruet sammen.

PÃ¥ dansk foreligger Om Arternes Oprindelse kun i den oprindelige danske oversættelse af den unge botaniker – og senere national forfatterhelt – J.P. Jacobsen. Den er klart læselig og ikke nær sÃ¥ snørklet som den klandres for. Der er dog en nyoversættelse pÃ¥ vej til november.

OgsÃ¥ i anledning af Darwins 200 Ã¥rs fødselsdag har min yndlings englænder Melvyn Bragg, der er vært pÃ¥ det helt fantastiske ugentlige radioprogram In Our Time pÃ¥ BBC4, lavet en serie pÃ¥ fire timelange udsendelser om Darwin. De er virkelig lytteværdige. Mindre interessant og til tider ret irriterende er DRs egen serie af programmer om Darwin – men hvis man f.eks. bruger 2½ time i tog hver dag, sÃ¥ kan de være fine.

Af øvrige Darwin-nyheder bør nævnes Hotel Pro Formas forestilling I morgen om et år, som de selv kalder en electro-opera. Det er de svenske helte The Knife, der har lavet musikken. Det glæder jeg mig helt vanvittigt til. Læs om forestillingen her og et rigtig fint interview med halvdelen af The Knife om Holtel Pro Forma-projektet her.

Og så lige et link til en god artikel om Zoologisk Museums historie, jeg faldt over, der opridser historien helt tilbage fra Ole Worms Museum Wormianum.