Lav din egen kontaktmikrofon – bageopskrift

Jeg har i et stykke tid puslet med kontaktmikrofoner og har gerne ville kunne lave dem selv. Der er rigtig mange sider pÃ¥ nettet, der viser hvordan man gør – og det ser ud til at være ganske nemt. Det er det ogsÃ¥.

Følgende post er en opskrift pÃ¥ hvordan man laver en simpel kontaktmikrofon med danske ingredienser, og endda gør det ganske billigt. Om at lodde ved jeg kun, hvad jeg kan huske fra folkeskolens fysiktimer. Guiden er derfor ogsÃ¥ skrevet til folk pÃ¥ samme niveau – altsÃ¥ ca. bar bund – og det er derfor meget muligt at arbejdsgangen kan optimeres – alle hints og kommentarer modtages derfor med kyshÃ¥nd.

Den side jeg har fÃ¥et mest ud af i min leden er denne, der, med billeder, fint viser hvordan man gÃ¥r omkring af lodde en meget simpel kontaktmikrofon sammen. De grundlæggende elementer er: et piezoelement (det er det vibrationsfølsomme element – for en forklaring hvordan det virker se min gamle post om accelerometre), ledning og et stik (jeg bruger et minijack, som kan gÃ¥ ind i min minidiscoptager). Det er det hele! Man skal simpelthen bare have loddet en ledning med et stik pÃ¥ piezoelementet.

Det eneste problem var bare at siden er skrevet af en amerikaner, der bruger et bestemt piezoelement fra en bestemt butikskæde. Og for at gøre det endnu mere besværligt så har denne kæde nu stoppe produktionen af elementerne. Efter noget læsen rundt er jeg kommet frem til følgende:

  1. Piezoelektriske elementer er super almindelige. De bliver brugt i alt muligt elektronisk skrammel, der kan sige lyd. De fungerer ved at de afgive lyd, hvis man sætter strøm til dem. SÃ¥ vidt jeg forstÃ¥r, er de mest almindelige piezoelementer lavet til at skabe lyd med kun én eller flere fikserede frekvenser – sinustoner – fx i røgalarmer eller elektroniske ringeklokker.
  2. Der eksisterer også piezoelementer, der ikke er begrænset til kun at kunne skabe på forhånd bestemte toner, men dækker et større eller mindre frekvensspektrum. De bliver bl.a. brugt i højtalers diskantelementer og megafoner. Det er denne type piezoelementer man gerne vil have fat i, hvis man vil lave en kontaktmikrofon.
  3. Grunden til dette er, at piezoelementer sÃ¥ at sige kan fungere begge veje: Man kan fÃ¥ dem til at lave lyd (vibrationer i luften) ved at sætte strøm til dem – men omvendt kan man ogsÃ¥ fÃ¥ den til at producere et svagt strømsignal hvis de sættes i vibration. Hvis man altsÃ¥ sætter elementet fast pÃ¥ noget, der vibrerer, kan man omsætte den genererede spænding til et imput, der ligner det man ville fÃ¥ ud af en mikrofon. Et signal, der kan optages og ad den vej omsættes til lyd. (Hvis man bruger et element der kun er aktivt omkring én frekvens fÃ¥r man en kontaktmikrofon, der kun kan opfange et snævert interval af vibrationer)
  4. Det element, som forfatteren af guiden, jeg henviste til før, anbefaler, har et frekvensspektrum pÃ¥ 700-10.000 Hz. Hvilket er en pæn bid af den menneskelige øres frekvensspektrum, der normalt regnes for at være ca. 20-20.000 Hz. Det er lykkets mig at finde et element, der dækker spektrummet 500-10.000 Hz. Det er altsÃ¥ lidt bedre end det amerikanske, men stadig kan det indvendes, at det langt er tilstrækkeliget for en naturtro gengivelse, men det er de begrænsninger man har med disse elementer. Det skal dog tilføjes, at elementet, nÃ¥r man bruger det som kontaktmikrofon, ogsÃ¥ tager en del frekvenser med under 500 Hz – det kan man tydeligt høre – men mÃ¥ske gør det det bare ikke linært. (Hvis man bruger elementer med kun én frekvens fÃ¥r man en lyd, der ekstremt endimentionel og gengiver al vibration som ca. samme lyd – en dump og pappet skramlen, som man mÃ¥ske kender fra dÃ¥rlige lydkunstværker..)
  5. Peizoelementet jeg bruger er fundet hos Brinck Elektronik på Frederiksborggade til den beskedne sum af 15 kr. De andre materialer, som denne opskrift bruger er også købt i Brinck. I alt løber materialerne vel op i ca. 30 kr. for en mikrofon med 3 meter kabel.

Det piezoelektriske elementet ser således ud:

kontaktmikro1.jpg

Deudover skal bruges et løst mono minijackstik og noget ledning (3 meter syntes jeg er en god længde). Jeg bruger en enkeltledende ledning – dvs.: ét lille bundt kobertrÃ¥de afskærmet med plast og med en kappe af kobertrÃ¥de rundt om:

kontaktmikro2.jpg kontaktmikro3.jpg

Som vist på billede ovenfor: skræl ca. 2 cm af det yderste lag plast af ledningen og sno kappen af kobbertråde sammen. Skræl ½ cm af plasten om den inderste ledning og sno den.

Sæt 1½cm krympeplast (den minstede som Brinck fører) om den røde ledning på piezoelementet.

kontaktmikro4.jpg

Sno den røde ledning fra piezoelementet sammen med den røde ledning i kablet (farverne er selvføleligt ligegyldige, men sørg bare for, at det bliver ledningen fra piezoelementete inderste del der løber i den afskærmede leder i kablet – og ikke i kappen). Lod de snoede ledninger sammen.

kontaktmikro5.jpg kontaktmikro6.jpg

Hiv krympeplasten hen over lodningen og krymp den med en hårtørrer. Sno og lod den sorte ledning sammen med kappen:

kontaktmikro7.jpg kontaktmikro81.jpg

Sæt et stykke krymeplast (tredie-mindste Brinck fører) på ledningen fra den ende som bliver minijack enden og hiv det hen over den nye lodningen og den gamle med krympeplast, så den dækker fra den sorte plast på ledningen stopper og hen over lodningerne. Krymp med hårtørrer:

kontaktmikro14.jpg

SÃ¥ er det jacstikket. Skru stikket fra hinanden og sæt stikkets plastkappe pÃ¥ ledningen – husk det inden der loddes, ellers er det om igen.. Skræl plasten af ledningen pÃ¥ samme mÃ¥de som før:

kontaktmikro9.jpg

Start med kappen. Træk den gennem det lille hul i den yderste del af stikket, og lod den fast. Træk den røde ledning igenne det andet lille hul og lod igen:

kontaktmikro10.jpg kontaktmikro11.jpg

kontaktmikro12.jpg

Skru plastkappen på minijackstikket.

kontaktmikro15.jpg

Nu mangles der bare at befrie piezoelementet fra den plast ring, det har rundt om sig. Jeg gør det først nu, da det beskytter der mod vrid mens man lodder. Elementet er ret skrøbeligt, sÃ¥ være meget forsigtig nÃ¥r det pilles ud af plasitkken. Mellem de to metal skiver i elementet ligger en tyndt, fladt krystal, der knækker lige sÃ¥ nemt som glas. Brug en hobbykniv eller en skalpel til at skære limen væk. Skub meget forsigtigt pÃ¥ bagsiden – den side uden lodninger – for at fÃ¥ elementet ud. Det mÃ¥ ikke bøje sÃ¥ krystallet knækker – sÃ¥ være meget forsigtig.

kontaktmikro16.jpg

Rens resten af limen af elementet. Så er kontaktmikrofonen færdig!

kontaktmikro17.jpg

Vær forsigtig nÃ¥r du klistrer mikrofonen pÃ¥ noget, at den ikke bøjer. Og være forsigtig, nÃ¥r du hiver tapen af den igen. Det svageste led er faktisk lodningerne pÃ¥ selve piezoelementet; det er det største problem med denne type kontaktmikrofoner – de er skrøbelige og svære at fÃ¥ til at sidde god fast. Men til gengæld koster de ikke særligt meget. SÃ¥ nÃ¥r de gÃ¥r i stykker er det bare at skære piezoelementet af og lodde et nyt pÃ¥.

P.S. Hvis man vil bruge kontaktmikrofonen til ambiente optagelser, som jeg gør, kan jeg anbefale at lave en stereo-version med 2 piezoelementer, der ender i et stereominijack. Hvis man placerer de to mikrofoner ½-1 meter fra hinanden skaber de små forskydninger i lyden en rigtig god rumfornemmelse.