Mark Leckey – On Pleasure Bent

Bogen Mark Leckey – On Pleasure Bent er stærkt anbefalelsesværdig. Leckey er aktuel med ikke mindre end tre udstillinger og et undervisningsprogram (As If på Haus der Kunst, Lending Enchantment to Vulgar Materials på Weils, UniAddDumThs på Kunsthalle Basel og program på Museo Madre) og i den anledning har institutionerne sammen udgivet den virkeligt gode monografi om Leckey, som samler op på en stribe af de mest centrale projekter fra Fioruicci Made Me Hardcore fra 1999 og frem.

Bogen er udgivet på Walther König – her. Leckey er på YouTube her.

Hvad er det, jeg vil med den her post. Måske bare pege på bogen og Leckey, som en kilde til enorm fascination for mig. Hans take på postinternet rammer mig klokkeklart. Specielt hans The Universal Addressability of Dumb Things med trailer/teaser-værket Proposal for a Show, der var et Hayward Touring show og opfølgeren UniAddDumThs på Kunsthalle Basel er fascinerende. Måske er der en parallel mellem, hvad jeg vil med den her post, og det Leckey vil med sine 3D skanninger af objekterne fra Universal Addressability of Dumb Things: Gribe dem, besidde dem digitalt. Leckeys forsøg på at nå en forståelse af, hvad internettet har gjort ved vores livsverden, forkommer mig et af de mest præcise.

Der er mange af Leckeys værker eller værkkomplekser, som er værd at dykke ned i og folde ud. Men lige nu, er det for mig det skred i hans værk, som blev sat i gang med performancelecturen In the Long Tail, som Leckey har lagt på tuben i fuld længde. On Pleasure Bent-bogen har en komplet transskription. Der er en objektforståelse der, som også har givet bogen (lige som kataloget til Universal Addressability of Dumb Things) et helt særligt feel. Noget nær en bog med et digitalt mindset. Det er virkelig imponerende at han har lykkedes med at oversætte den diskurs til bogformat. FOS’ nye udgivelse med titlen One Language Traveler fra forlaget In Other Words kan noget af det samme, med uden det strengt digitale.

Hvis bloggen skal overleve, må jeg se i øjnene, at det må blive kortere mere pegende indlæg som dette, der bliver plads til – selv om det mere er de lange postes, der prøver rent faktisk at sige noget som jeg selv får noget ud af. De fungerer til at samle tankerne. Måske kommer de tilbage.

Lige et af mine yndlingsværker af Leckeys, som samtidig var en trailer for Serpentine-udstillingen SEE, WE ASSEMBLE i 2011:

Leckeys Soundsystems kunne godt få en separat post. Og BigBoxStatueActions. Her er en fra Serpentine i 2011. Jeg sidder på gulvet og lytter.