Med fire kunstnere på skrotpladsen

Jeg har ikke fået blogget nær nok om robot-udstillingen eller arbejdet med den, men jeg har ikke haft tid. Nu er udstillingen åbnet på Brandts i Odense og kører frem til en gang i november.

Vi har holdt pÃ¥ kunstnerne i en uge til en slags workshop, hvor de har en uge til at lave et fælles værk. I dag var jeg med dem pÃ¥ H.J. Hansen skrotpladsen i Odense, og det var rigtig sjovt. For Ralf Schreiber, der gerne arbejder med skrottet elektronik, var det næsten for meget af det gode – som et være i en legetøjsbutik, hvor man mÃ¥tte alt det man ville, men kun sÃ¥ meget man kunne bære. De fandt mange gode ting bl.a. en russisk LEM analog synthesizer, som bare skulle have skiftet en sikring! Den leverer nu musik til arbejdet i workshoppen. De slæbte bunker med hjem og er nu i fuld sving med at bygge.

Repetto, Schreiber, Høbye og Raaf på skrotpladsen

Fra venstre til højre er de: Douglas Repetto, Ralf Schreiber, Mads Høbye og Sabrina Raaf. Jeg skal nok huske, at følge op på, hvad de får lavet, men ellers kan det også ses i Shared Robotics udstillingen på Brandts fra om en uge.