Otoakustisk emission-test

Det indre øre

Jeg plejer ikke at skrive om personlige ting her på bloggen, men min nu en uge gamle søn er for stor en begivenhed til at lade gå forbi i tavshed.

I forgårs var jeg og min hustru tilbage på hospitalet for at få tjekket hans hørelse, og det viser sig, at det gøres ved en OAE-test (OtoAkustisk Emission). Den Store Danske Encyklopædi skriver:

otoakustisk emission, (1. led i 1. ord af gr. ous ‘øre’, gen. otos), svage lyde, der dannes i det indre øre, hvis det er normalt. Hos normalthørende personer kan disse lyde registreres vha. en meget følsom mikrofon placeret i øregangen. Lydene kan optræde spontant og undertiden ligefrem høres af andre som en svag tone nær øret, oftest hos børn, hvilket imidlertid ikke ænses af de pÃ¥gældende selv. I de fleste tilfælde forudsætter en mÃ¥ling af lydene dog stimulation med lyd i form af toner eller ganske korte klik. Lydene antages at være resultatet af aktivitet i de ydre hÃ¥rceller i det indre øre. Disse hÃ¥rceller har vist sig at kunne ændre form og størrelse, formentlig for at kunne forbedre hørelsen af svage lyde.

Ved hørenedsættelse over 30-40 dB pga. sygdomme i øregang, mellemøre eller indre øre kan lydene ikke påvises. Dette er baggrunden for undersøgelse af otoakustisk emission ved hørescreening af nyfødte, idet metoden er hurtig, reproducerbar, objektiv og ikke-invasiv. Høretab pga. lidelse i hørenerven påvirker ikke altid den otoakustiske emission. Fænomenet blev første gang beskrevet 1978 af den britiske professor i biofysik David Thomas Kemp (f. 1945).

Den lille putto fik en prop/høretelefon med ledning i i øret – et ad gangen. Der blev trykket pÃ¥ en knap, og pÃ¥ under et halvt minut fik vi ham tilbage med en besked om: Tillykke, jeres søn kan høre pÃ¥ begge ører. Han sov igennem det hele – han sov faktisk, fra vi kørte hjemmefra, til vi var hjemme igen.

OAE vender den almindelige forståelse af, hvad det at høre er, på hovedet. Jeg kom straks til at tænke på Jacob Kirkegaards fine lydværk Labyrinthitis, der bruger den samme fysiologiske respons som materiale og i sin form. CD-versionen blev selvfølgelig genhørt efter turen på hospitalet.

SÃ¥ er han nævnt – og det kom endda ogsÃ¥ til at handle om noget…