Tivoli i Tønder

Tivoli i Tønder 1Tivoli i Tønder 2Tivoli i Tønder 4

Marie og jeg og Maries far Ole var i weekenden i Sønderjylland for at besøge Preben – Maries farfar. Lørdag kørte vi et tur til Tønder, hvor vi blandt andet besøgte Wegnermuseet i det gamle vandtÃ¥rn. Fra toppen at tÃ¥rnet fik Marie øje pÃ¥ tivoliet billederne er fra.

#ff0

Gul horrisontVejen til Smaragdbyen er som bekendt belagt med gule mursten. Inspireret af en af de tre Mads Brygger-kloner i DR2’s den 11. time, der pÃ¥ rygraden kunne css-koden for gul (#ff0 eller bare yellow), er Magnus Kaslov blog nu gul i stedet for orange. Selv den lille guldfisk i faviconet er nu gul. Den orange var mildest talt ogsÃ¥ en smule slidt efterhÃ¥nden. Et gult link.

Alva Noto – Xerrox vol. 1

Xerrox SD-cardJeg har et stykke tid haft Alva Notos nyeste udgivelse Xerrox vol. 1 liggende, uden jeg har fået den ordentligt lyttet ind under huden. Det er der en grund til. Udgivelsen er nemlig desværre ikke lige så vellykket, som det man plejer at høre fra Alva Notos hånd.

Xerrox vol. 1 ligger i forlængelse af den nye retning Carsten Nicolai under pseudonymet Alva Noto tog fat pÃ¥ med udgivelsen af EN/OF 029 – en edition pÃ¥ 100, lavet som split-Lp mellem Carsten Nicolai og Alva Noto. AltsÃ¥ en split med Nicolai og hans alter ego Alva Noto. Alva Noto-siden præsenterede lyd ridset ned i vinylen pÃ¥ ganske normal vis og Nicolai-siden anvendte ridser i vinylen til at skabe optiske mønstre (som blev fordoblet pÃ¥ den med Lp’en følgende radering). Alva Noto lyd – Carsten Nicolai visuals.

Den visuelle del er bragende flot og konceptuelt interessant, men mÃ¥ske mere uventet er lyd-delen, hvor Alva Noto – i hvert fald delvist – bevæger sig væk for sine tidligere beatbaserede kompositioner. Kompositioner, der er bygget op af lag af klik og knas, der tilsammen danner et stramt og barberet, men ogsÃ¥ tight og funky groove. Clik-hop nÃ¥r det er bedst. Tracket Transit pÃ¥ EN/OF udgivelsen (der senere ogsÃ¥ er blevet udgivet pÃ¥ opsamlingsudgivelsen For pÃ¥ Line) er helt anderledes flydende og stillestÃ¥ende end de hektisk fremaddrivende beat-kompositioner, man tidligere har hørt fra Alva Noto. Svævende klange og vedvarende toner – med klik og knas drysset rundt.

Det helt store skift ligger i overgangen fra et helt syntetisk, fra-bunden hjemme-konstrueret lydmateriale (Nicolai har flere gange udtalt sig om vigtigheden om af at generere alt fra scratch med tonegeneratorer og oscillatorer fx i dette bragende gode interview) – til nu at anvende samplede lyde: manipulerede og med ugenkendelige oprindelsen, men med den tydeligt genkendelige feel af samplet lyd. Transspray fra 2004 rummede ogsÃ¥ indtil flere sampels og en del støjflader. Dette blev fulgt op af For-udgivelsen, hvor alle numrerne indeholder samples.

Det er i forlængelse af dette skift til en sample-baseret kompositionsform, at Xerrox vol. 1 lægger sig. Jeg citerer fra coverteksten, der også kan findes på raster-noton.de:

we live in a world of constant reproduction where only the replication counts as original, the single object is a sheer copy of the prefiguration, which is abstract and becomes an icon.

the uncountable number of multiplied images confirm the original, but immediately the copy withdraws and assesses its own value. by the technique of copying the copy also often contains mistakes and abstractions, that differ from the original. these simplifications and deformations inherent to the copy process lead to a gradual loss of its connection to the original and results in a substantial change of meaning.

Xerrox vol. 1 tager dermed det teoretiske potentiale, der ligger i ideen om kopien og dennes degeneration, som sit udgangspunkt. Til dette formÃ¥l har Nicolai i samarbejde med en Christoph Brÿnggel bygget et stykke software, der kan bruges til at kopiere og degenerere samples – nærmere blivere det ikke forklaret pÃ¥ raster-noton.de.

Der ligger helt givet et stort teoretisk potentiale i at udforske kopiens status og semantik, men problemet er, at det ikke er særlig spændende musik, Alva Noto har fået ud af det. Pladen består at en række længere tracks med kortere tracks som mellemspil. Generelt består mellemspillene af korte, dæmpede hvæsende og klikkende lydsekvenser, der binder de længere tracks sammen. De anvendte samples i det lange tracks kommer angiveligt fra:

narita airport tokyo, in-flight program air france, telephone wait-loop lufthansa, hotel apollo paris, suizanso hotel yamaguchi, seven-eleven tokyo, forma london, reaktor, www.kkmovie.com (raster-noton.de).

Trackene består gennemgående af stillestående, bølgende og/eller gentagende klange/akkorder og klang/akkordudviklinger, med et lag af hvæsende støj ovenpå. Et naivt enkelt og klichefyldt lydmateriale sammenstilles med af et efterhånden snart lige så klichefyldt, men dog komplekst og udfordrende lydmateriale. Kombinationen er langt fra altid vellykket. De samplede lyde er grandiose på grænsen til det kvalme, støjfladerne ofte meget flotte og komplekse. Dynamikken er i og for sig den samme som i Noto/Sakamoto-samarbejderne Vrioon og Insen, hvor Ryuichi Sakamotos enkle klaver spil blev sat sammen med Notos blips og knas.
Med Xerrox vol. 1 er problemet bare, at de to lydmaterialer kun i enkelte tracks flyder sammen til en helhed. For det meste forbliver de separate i lydbilledet. Trackene har kun punktvis den sammenhængskraft som Alva Noto eller har været så godt til at skabe i sine kompositioner.

De teoretiske pointer bestÃ¥r – det er i kopiens degeneration, at det komplekse (læs: de komplekse støjlyde) opstÃ¥r. Meeen. Man kunne have hÃ¥bet at Alva Noto havde drevet det derhen, hvor der opstÃ¥r noget nyt, tredie i mellem original og tom kopi – mellem akkorder og støj. Det er vel der det egentlige potentiale mÃ¥ ligge: der hvor kopien syntetiserer et nyt stof ud af originalens materiale og degenerationen støj. Det sker bare ikke rigtig – de to dele forbliver adskilt, uden at nÃ¥ til en syntese.

Nicolai bidrog i 2002 til compilation-Cd’en 60 sound artists protest the war med tracket Strategies against War 1.0–Covering All Information with White Noise , der ganske enkelt bestod af 1 min hvid støj. I sig selv et enkelt og kraftfuldt statement om støjens potentiale her koblet til Irak-krigen. Al digital information kan tilintetgøres, hvis man lægger hvid støj henover – introducerer en tilfældighedsfaktor i alle informationsenheder. Problemet med Xerrox vol. 1 er, at man lidt har fornemmelsen af, at den (hvide) støj, der rent faktisk er kommet ud af kopiernes degeneration, ikke indløser de teoretiske potentiale særligt interessant lydligt, og at den samtidig meget let æder alt, hvad den lægges henover.

Det skal forresten lige nævnes, at Xerrox vol. 1 kan købes som oldscool analog Lp, som almindelig CD og som så godt som fuldstændigt immateriel data (.wav filer) på SD-ramkort! Hvordan sammenhæng mellem medie og stof er her, er jeg ikke helt sikker på.

Sikke en afhandling denne post blev – men sidste gang jeg prøvede at beskrive et af Nicolais musikprojekter, blev det til halvdelen af et speciale – sÃ¥ det er da et fremskridt.

Flyer til Overgangen

Overgangen flyerHer er flyeren til Overgangen! Udstillingen jeg sammen med Majken Kramer og Thomas Boström har kurateret til Kunst- og Kulturcenter Gammelgaard i Herlev. Med på udstillingen er 12 unge foto-, video- og installationskunstnere. Nærmere bestemt drejer det sig om:

Rikke Benborg, Seimi Nørregaard, Rasmus Riemann, Søren Jensen, Jakob Hunosøe, Louise Holmgren, Ebbe Stub Wittrup, Vladimir Tomic, Jens Brink, Jeannette Ehlers, Anne Marie Ploug og Ursula Andkjær Olsen.

Rasmus, Jeannette og Rikke bidrager med videoværker. Ebbe, Louise, Jens og Jacob har fotoværker med. Søren bidrager en installation/ to skulpturer. Vladimir har lavet en videoinstallation, der breder sig ud over gulvet. Seimi har skabt en kæmpe installation med iblandet lydværk til haven rundt om Gammelgaard og Ursula og Anne Marie bidrager med 10 små grafiske værker, der er lavet som et samarbejde.

Alle der læser demme post er hermed inviteret! Der bliver musik, cava og en masse mennesker. Kl 14-17 lørdag d. 14. april i Herlev. Bus 69 går fra Rådhuspladsen og lige til døren.

Lyden af Donald Judd

Listening to Donald Judd af Stephen VitielloJeg har fra PostEverything lige bestilt den amerikanske lydkunstner Stephen Vitiellos nye CD “Listening to Donald Judd”, der bestÃ¥r af lyde af den permanente installation af Judds værker i Marfa, Texas.

Umiddelbart kan det lyde håbløst at optage lyden af en stribe minimalistiske beton- og aluminiumskulpturer, der siden 80erne har stået bom stille og glimtet i solen i den texanske ørken. Eller minimalt i hvet fald.

På pladeselvskabet Sub Rosas hjemmeside, der står bag en stribe gode udgivelser, kan man om om projektet læse:

“High-precision microphones are placed directly on the surface of Judd’s “specific objects.” They capture a subtle combination of sounds resonating through the artwork and ambient sounds. (…) I was there to somehow record the elusive Marfa Lights that appear almost nightly in the sky. They were easy to see but impossible to record with my small photocell and borrowed telescope. Sounds were captured in and around the Donald Judd installations at Chinati, in a glider, in fields of grasshoppers and along some unknown street. Marfa is a very quiet town. The most significant sound event is when the train comes through each day which can happen at any time of day or night.”

Det lyder som om Vitiello blander reallydsoptagelser a la fx Toshiya Tsunoda med optagelser, hvor lyset via en fotocelle omformes til et signal, der så fortolkes akustisk. En art synæstetisk oversættelse af et fysisk fænomen til et andet. En oversættelse, der unægteligt må gøre det noget nemmere at få klemt lyd ud af en betonskulptur.

Udfra beskrivelsen af udgivelsen lyder den til at lægge sig i rækken lydværker, der approprierer andre kunstværker og bruger dem som sit akustiske udgangspunkt. Fx udgav svenske Carl Michael von Hausswolff i 2006 “Leeched” pÃ¥ pladeselvskabet Raster-Noton. PÃ¥ udgivelsen havde Hausswolff iglet sig fast pÃ¥ eksisterende kunstværker af bl.a. Olafur Eliasson, Carsten Höller og Richard D. James og suget lyd ud af dem. Lyd, der sÃ¥ kunne udgives som et selvstændigt værk, der dog trak tungeveksler pÃ¥ de konnotationer som kunstværkerne og ikke mindst kunstnerne bragte til Hausswolffs lyde.

Et andet eksempel kunne være Jacob Kirkegaards akustiske optagelser, der bruger eksisterende rum og bygningsværker som instrument. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Kirkegaard imens han skabte et lydportræt af kunstmuseet ARKEN. Kirkegaard fik med et minimalt imput ARKENs spektakulære arkitektur til at ressonere og skabe en art feed back, så rummene selv skabte lyd. Læs mere om lydprotrættet her (klik på scarp og ARK) eller download værket fra ARKENs hjemmeside.

Som med alle denne type kunstværker, der oversætter en type information til en anden mÃ¥ man selvfølgelig spørge til hvorfor netop den type oversættelse er valgt, og hvad forholdet mellem informationskilden og outputtet er. Man kunne mÃ¥ske gisne om, at hvis man hænger i en paraglider med en fotocelle og et teleskop – sÃ¥ er det ikke sÃ¥ meget tilbage af Judds værker, men tilgengæld ret meget paraglider og teleskop.

Men alligevel – lyden af Judd – den skal man da høre! Jeg følger op nÃ¥r det sker..

David Lynch på SMK

David Lynch pÃ¥ SMKHer er et billede jeg tog af David Lynch for en uges tid side. Han var i Danmark for at promovere trancendental meditation – i samarbejde med Rørvig Folkehøjskole.. Det var ret mystisk at høre en kunstner, man respekterer dybt, være helt forblændet af meditation. SÃ¥ forblændet, at han siger ja til at komme til Danmark for at støtte op om Rørvig Folkehøjskole, der underviser i trancendental meditation.

Jeg mÃ¥ indrømme, jeg er splittet. PÃ¥ den ene side er jeg sikker pÃ¥ at meditation kan føre en masse gode ting med sig, der ikke har spor med religion eller sekterisme at gøre. Men samtidig virkede han lidt for entusiastisk, lidt for forelsket i meditation. Som man tit oplever med folk, der dyrker meditation med en religiøs overbygning fløj han gentagende gange ud i formuleringer, hvor man som uindviet mister fodfæstet – “det indre hav af lyksagelighed” fx. Det ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med. Indtil videre har jeg Acems kursusfolder liggende pÃ¥ mit arbejdsbord.

Men han har lavet nogle fantastike film..