Pelle prøver i al beskedenhed at redde Den Danske Sang – relativt hæmningsløst

Jeg er begyndt at lytte nærmere til dansk kompositionsmusiks to ‘grand old men’: Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Per NørgÃ¥rd. Mest bare af nysgerrighed, men ogsÃ¥ fordi de angiveligt begge pÃ¥ at tidspunkt gav sig i kast med en objektivering af kompositionsprocessen. For Gudmundsen-Holmgreen i form af hans egen ‘ny-enkelthed’, som jeg meget glæder mig til at finde ud af, hvor meget har med den amerikanske minimalisme at gøre, og for NørgÃ¥rd bl.a. med hans selvopfundne matematiske række, der meget mystik og sagn omspundet bare kaldes for ‘uendelighedsrækken’.

Jeg faldt over en Lyt til nyt-udsendelse, hvor Gudmundsen-Holmgreen fortæller om et af de værker, han har skrevet til Kronos Kvartetten, og som lige er blevet udgivet pÃ¥ CD’en Kronos plays Holmgreen (Dacapo, 2008). Nemlig værket Moving Still fra 2004, der blev skrevet i anledning af H.C. Andersen-Ã¥ret. Ursula Ankjær Olsens anmeldelse af CD’en her.

Og nu kommer jeg til det: I interviewet kommer Gudmundsen-Holmgreen med en par forklarende kommentarer, der henviser til minimalismen. Værkets første del er opbygget over Paul Hilliers oplæsning af Andersen rejse-tekst Om Aartusinder. Gudmundsen-Holmgreen:

“Den nervøsitet, der ligger i teksten, den vil jeg gerne formidle pÃ¥ den mÃ¥de, at Kronos Kvartteten spiller under det meste af hans (Paul Hilliers, MK) oplæsning – ganske diskrete smÃ¥ ting, men sÃ¥dan en pulsen for at give rejsefeberen sÃ¥dan bogstaveligt fortalt.”

Til spørgsmålet hvad, det kan være for en pulsen:

“Det er beslægtet med den amerikanske minimalisme, der er en tydelig puls og der er nogle melodier, smÃ¥ stumper, der hele tiden gÃ¥r igen. Ligesom en lille maskine, en lille dampmaskine. Han lever jo i dampmaskinens æra H.C. Andersen, sÃ¥ der er en lille dampmaskine i gang under hele det der forløb”.

Og videre:

“Maskiner de gentager, og de gÃ¥r i ring – og den køre. Og det gør jeg relativt hæmningsløst i den første sats. Jeg ved ikke om folk, mine venner ville kunne finde mig i det. Jeg har i og for sig slet ikke tænkt pÃ¥ om det er mig der har lavet eller ikke mig, der har lavet det … Nu var H.C. Andersen jo meget nervøs, nÃ¥r han rejste. Konstant. Overfølsom. Og det kommer sÃ¥mænd ogsÃ¥ ogsÃ¥ til orde”.

Det er altsÃ¥ minimalisme som mimesis. Det minimalistiske formsprog bruges som et billede pÃ¥ noget andet – og ikke nok med det. Minimalismen bruges som en illustration af en biografisk læsning af en tekst (‘Nu var H.C. Andersen jo meget nervøs, nÃ¥r han rejste…’).

Det ligger langt fra minimalismens udgangspunkt som tom form – en radikalt modsætning til illusionisme, minesis og fortælling. Har det sÃ¥ noget med minimalisme at gøre? AltsÃ¥, hvis det kun er stilen, der overtages og ikke tankegodset. Eller er det bare gÃ¥et i glemmebogen..

En anden sjov bemærkning falder omkring værkets 2. del, hvor Gudmundsen-Holmgreen ‘i al beskedenhed prøver at redde den danske sang’!

I denne del lader Gudmundsen-Holmgreen Poul Schierbacks version af H.C. Andersen fædrelandsdigt/sang I Danmark er jeg født, langsomt blive inficeret med mellemøstlige intervaller, der bøjer det danske over i noget orientalsk – eller i hvert fald orientalsk, som vi her i lille Danmark mener det lyder. Og her falder sÃ¥ den mÃ¥ske lidt ufrivilligt morsom kommentar om en af Kronos Kvartettens musikere:

“Der sidder en ren lille orientaler i mellem dem – 2. violinen – som kan sÃ¥dan nogle ting, sÃ¥ man bliver helt forført. Man tror man er i tusinde og én nat.”

Fantastisk.

Hør både interviewet (ca. 15 min.) og begge delene af Moving Still