Rosamond Purcell, Room One, Olaus Worm

Jeg har længe haft en plan om at kortlægge, hvor der i København er genstande fra Ole Worms samling. Det er stadig en plan, men nu er der en anden god grund til en post om Museum Wormianum. Statens Naturhistoriske Museum har erhvervet den amerikanske kunstner Rosamond Purcells rekreation af Worms kuriositetskammer. Værket er, så vidt jeg kan google mig frem til, fra 2003 og har titlen Room One, Olaus Worm. Purcell i skrivende stund i gang med at installere værket i en af salene på det gamle Geologisk Museum i hjørnet af Botanisk Have. Kvinden på billedet er dog ikke Purcell, men en af museets medarbejdere.

Purcells praksis ligger mit hjerte nært. Hun har fotograferet i naturhistoriske museer gennem årtier, og finder samme glæde i de dobbeltroller de naturvidenskabelige genstande spiller; på én gang både genstande og tegn. Mere om det her.

Værket, som Statens Naturhistoriske Museum nu har købt, er en genskabelse af kammeret ud fra frontispicen til det store samlingskatalog, som Worm udgav i 1655: Museum Wormianum. Billedet er nedenfor, og kan også skimtes i hånden på kvinden på mit billede. De bruger det simpelthen som arbejdstegning.

Jeg har kendt til Purcells værk et stykke tid – det var ogsÃ¥ udstillet pÃ¥ Steno Museet i 2006 -  men jeg har ikke beskæftiget mig nok med det til at afgøre, om det er velfungerende som selvstændigt værk. Det er jeg ikke sikker pÃ¥, men der er ingen tvivl om, at bragt ind i det naturhistoriske museeum (hvor Purcell i 80’erne angiveligt skulle have stiftet bekendtskab med billedet af Wormianum), der har nogle af sine rødder i Worms samling; det har helt klart store formidlingsmæssige pointer. Men mÃ¥ske ikke sÃ¥ meget i kraft af sin status som selvstændigt kunstværk, men nærmere som en art diorama.

Til udstillingen, som Purcells værk bliver en del af, har museet også planer om at udstille de genstande, de har fra Worms samling. De har bl.a. den berømte hesteskæbe, der er omvokset af en trærod i Zoologisk Museums samling. Den kan lige anes på øverste hylde helt centralt i billedet fra 1655. Museet har desværre måtte opgive at samle alle de genstande vi har tilbage fra Worms museum og som i dag er spredt ud over en række forskellige museers samlinger. Det er rigtig ærgerligt. Det ville have været oplagt at lave en udstilling, der favner det hele, men det viste sig et for omstændigt arbejde.

Måske skulle jeg netop derfor tage mig sammen til at få lavet en oversigt, over hvor de befinder sig.

Camilla Mordhorsts, der er formidlingsleder på Københavns Museum, har skrevet en fremragende bog om Worms samling: Gendstandsfortællinger. Fra Museum Wormianum til de moderne museer. Bogen, der er fra 2009 og udgivet på Museum Tusculanums Forlag, er en omskrivning af hendes ph.d. og fortæller på én gang historien om genstandene og deres snørklede veje fra Worms samling ind og ud af andre samlinger til de steder, hvor de for tiden er bevaret. Samtidig fortæller hun gennem genstandendes revurderinger og omklassificeringer også museernes udviklingshistorie, der igen er tæt sammenknyttet med videnskabshistorien. Den er nok ikke for alle, men for mig er den fantastisk.

Til sidst et interview med Rosamond Purcell fra det i øvrigt rigtig gode Make Magazine, hvor hun taler om wundrekamre og arbejdet med Worm-værket.

— update —

Natten til lørdag (3. september) havde Zoologisk Museum indbrud. Tyvene var på jagt efter næsehornshorn. På billedet øverst kan man også se et næsehornshorn på bordet. Da jeg tog billedet kom der endda en museumsmedarbejder hen til Purcell og sagde, at de var bekymrede for, at nogen kunne finde på at bryde ind og stjæle næsehornshornet. Purcell sagde, at det jo var en plastikafstøbning, men det mente medarbejderen ikke ville stoppe tyve. Det lyder som om han har ret.