Suicide på SMK

Suicide på Statens Museum for Kunst 27. august 2010

Suicide-koncerten pÃ¥ Statens Museum for Kunst i fredags var en triumf. Lidt mystisk, men ikke desto mindre en triumf. Og især en triumf for de to aldrende herrer. Vega er 72, og Rev mÃ¥ være noget lignende. Jeg har af gode grunde aldrig oplevet en af Suicides koncerter i 70’erne, men jeg kan forstÃ¥, at det var agressivt og voldsomt. Det var koncerten i fredags pÃ¥ Statens ikke. Lang, langt fra.

Fx. havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre Vega gentagende gange messe med dyb stemme ned i mikrofonen: “We love you”…

Det var ikke en Suicide-i-70’erne koncert – eller jo, det var netop en Suicide-i-70’erne, men bare ikke Ã¥rtiet, men de to gubbers 70’ere! Derfor var det faktisk vældigt passende, at koncerten ikke var sat op til at være det samme, som den ville have været i 70’erne. Det ville netop være forlorent, hvis de skulle mases ind pÃ¥ Flos eller noget i den retning. SÃ¥ hellere stÃ¥ ved anakronismen og kunstigheden.

Faktisk var det enormt rørende, at se specielt Vega være lykkelig over at stÃ¥ pÃ¥ scenen. Han solede sig i anerkendelsen – og det var ogsÃ¥ et publikum i næsegrus beundring han stod overfor.

Efter koncerten fik jeg hilst p̴ Pan Sonics Mika Vainio, der sad og talte med Martin Rev Рog jeg fik taget et billede af to af mine helte sammen:

Mika Vainio & Martin Rev